Skab et hjemmekontor der er til at holde ud at være i - 8 ting du skal købe

Det er blevet mere og mere populært at arbejde hjemmefra, men en hjemmearbejdsplads stiller visse krav til indretningen, da det nemlig ikke er ligegyldigt, hvilke omgivelser du arbejder i. I stedet er det vigtigt at skabe et inspirerende og behageligt hjemmekontor, hvor du kan fokusere på dit arbejde. Det er naturligvis individuelt, hvordan en hjemmearbejdsplads bedst indrettes, men der er alligevel ting enhver arbejdsstation har brug for. Hvilke ting, du bør købe, giver vi dig her 8 tips til.

1. Et justérbart skrivebord

En af de vigtigste ting at investere i, når du indretter dit hjemmekontor, er et godt skrivebord. Her er et hæve-sænke-skrivebord det ideelle valg. Vores krop er nemlig ikke skabt til at sidde stille i mange timer ad gangen, og studier har vist, at stillesiddende adfærd kan lede til livstilrelaterede sygdomme. Da du kommer til at bruge meget tid ved dit skrivebord, er et hæve-sænke-bord derfor en rigtig god investering.

Nøgleordet er variation. Med et hæve-sænke-bord kan du justere højden og dermed veksle mellem arbejdsstillinger i løbet af dagen. At du kan skifte mellem at sidde ned og stå op medfører en lang række fordele. Det er bl.a. med til at fremme din blodcirkulation, og når du står op, skaber den naturlige runding i ryggen en belastningsbalance i kroppen. Derudover vil du forbrænde flere kalorier i oprejst stilling, end når du sidder ned.

Et justérbart skrivebord er således et super godt sted at starte, når du skal indrette et hjemmekontor.

2. En god kontorstol

Selvom det er godt at stå op, og for meget stillesiddende arbejde er usundt for vores helbred og trivsel, betyder det dog ikke, at vi skal stå op dagen lang. Det kan føre til belastninger for benene. Derfor skal du også anskaffe dig en rigtig god kontorstol. 

De bedste kontorstole er ergonomiske, hvilket betyder, at de giver kroppen den rigtige støtte og dermed aflaster muskler og led. Det frigiver mere energi og øger dit fokus i løbet af arbejdsdagen, hvilket resulterer i, at du føler dig langt mere produktiv og godt tilpas.

Der findes rigtig mange ergonomiske kontorstole på markedet, og hvilken du skal købe, afhænger af dine behov. Hvis du er på udkig efter en god ergonomisk kontorstol, kan du kigge hos iStol. Her kan du gå på udkig i et stort udvalg af kontorstole i forskellige designs og med forskellige fokusområder, så du kan opleve optimal støtte og velvære, når du arbejder hjemme.

3. En tårnventilator

En stor del af vores trivsel afhænger af et godt indeklima, og derfor skal klimaet i dit hjemmekontor selvfølgelig være i top, da du naturligvis hverken har godt af eller lyst til at svede tran eller fryse om fingrene, når du arbejder. Her kommer en tårnventilator ind i billedet. Vi ejer stort set alle en traditionel ventilator, men det kan være en god idé at skifte den ud med en tårnventilator. 

Den er det nyeste på markedet indenfor ventilatorer, og en af de store fordele er, at den kan regulere temperaturen i flere niveauer. Det gør, at luften bliver mere jævnt fordelt i rummet. Tårnventilatoren er desuden stort set lydløs, hvilket er særdeles nyttigt på hjemmekontoret, når du har brug for arbejdsro. Derudover fylder den mindre end en almindelig ventilator. Den står derfor ikke i vejen på et hjemmekontor.

Et forbedret indeklima fører mange fordele med sig. Du vil bl.a. opleve en bedre koncentrationsevne og dermed større produktivitet. En tårnventilator er således en virkelig god investering.

4. Optimale lyskilder

Et mørkt rum er hverken indbydende eller godt for dine arbejdsevner. Tværtimod. Du har brug for et godt lys, når du arbejder. Hvis du ofte oplever hovedpine, koncentrationsbesvær eller trætte øjne, kan det være et tegn på, at lyset i dit hjemmekontor er forkert.

Optimalt lys består af en kombination af naturligt lys og kunstigt lys. Derfor bør du indrette din arbejdsstation således, at du sidder med siden til et vindue. Hæng gardiner op, så du kan trække for, når der er kraftigt sollys. Det kan nemlig også genere. 

Du bør anskaffe en skrivebordslampe, der giver et koncentreret lys og eventuelt en loftslampe, som kan sprede lyset ud på dit kontor. Der findes nemlig en lang række lamper med forskellige formål på markedet. Mange er fleksible og kan tilpasses, hvis dine lysbehov ændrer sig i løbet af dagen. 

5. Et computerstativ

De fleste, der arbejder hjemmefra, anvender en computer. Her er et computerstativ en rigtig god ergonomisk investering, da du her får din skærm op i øjenhøjde. Desuden er de fleste computerstativer fleksible og justérbare, så du kan indstille stativet alt efter dine behov. På den måde aflaster du dine nakkemuskler, da du ikke skal bukke i nakken for at se på din computerskærm. Som resultat vil du opleve en stor reduktion i hovedpiner forårsaget af spændinger. 

6. Planter og flotte billeder

Ligesom resten af i dit hjem må dit kontor godt give udtryk for din personlighed. Da du typisk tilbringer mange timer her hver dag, skal det være et sted, du rent faktisk har lyst til at være. Her skal du føle dig inspireret og godt tilpas, og det er svært, hvis dit hjemmekontor blot er et upersonligt rum uden planter og billeder på væggene.

Når du indretter med personligt nips, sætter du gang i din produktivitet og kreativitet, og rummet bliver meget mere indbydende. Det er dog også vigtigt ikke at få rummet til at føles som alle andre rum i din bolig, dvs. steder hvor du holder fri. Det vil nemlig blot nedsætte din koncentrationsevne og gøre dig uoplagt. Indretning med nips, planter og billeder handler derfor om balance. Ofte skal der ikke meget til, før du rammer det helt rigtige niveau af personlighed og produktivitet.

7. Støjreducerende hovedtelefoner

Hvis der er en ting, som er særdeles uhensigtsmæssig for vores fokus og koncentration, så er det støj. Ofte er støj lig med stress, hvilket har en negativ indvirkning på vores trivsel i hverdagen. På hjemmearbejdspladsen kan der komme lyder alle steder fra. Trafik, byggelarm og lyde fra naboen er blot nogle af de støjkilder, vi dagligt bliver udsat for. Derfor er et par gode støjreducerende hovedtelefoner et must til hjemmekontoret.

Når forstyrrende lyde holdes ude, vil du få nemmere ved at lukke dig inde i din egen arbejdsboble, hvormed du langt bedre kan fokusere på dine opgaver og få meget mere fra hånden.

Støjreducerende hovedtelefoner kommer i mange forskellige designs og kvaliteter, og ofte behøver du ikke at give det hvide ud af øjnene for et par gode hovedtelefoner til arbejdet. 

8. Opbevaringsløsninger

Når du indretter dit hjemmekontor, er det en rigtig god idé at inkorporere gode opbevaringsløsninger. De fleste føler sig bedst tilpas i rene og ryddelige omgivelser, og uden opbevaring vil papirer, kuglepenne og andet rod hurtigt komme til at fylde og distrahere.

Skuffer, kasser og mindre opbevaringsmøbler er perfekte løsninger. Her kan du let gemme dine ting væk og finde dem frem igen, når du får behov for dem.

Med disse tips håber vi, at du nu føler dig klar til at indrette et rart og indbydende hjemmekontor, der sender din produktivitet til tops.

Menu
Top